... en underskudsdækning alene i år på omkring 10 mio. kr.
STØTTE TIL ALLE VIRKSOMHEDER Krisepakken har til formål straks at styrke virksomhedernes indtjening og innovation gennem et maksimeret strategisk fokus på virksomhedens potentialer og vækstområder. DTB har bedt 3 samarbejdspartnere med ekspertise inden for branchen om at stå som katalysatorer for en udviklingsproces, der hurtigt kan sætte sig klare spor hos interesserede virksomheder.
DTB indgår i samarbejdet med direkte økonomisk tilskud på 50% af omkostningerne. Det tilbud gives også til virksomheder, som først nu melder sig ind i brancheorganisationen. Støttebeløbet for den enkelte virksomhed kan være op til 100.000 kr. eller maksimalt 50% af den enkelte virksomheds årlige kontingentbidrag til branchefællesskabet.
RÅD FRA EKSPERTER Med aftalen stiller 3 branchespecifikke konsulenthuse sig til rådighed for et gennemgribende sundhedstjek af den enkelte virksomhed. I forløbet kan alt endevendes med fokus på en fremadrettet optimering af virksomhedens indsats og indtjening. Arbejdskapital, likviditet, risikostyring, bank- og gældsrådgivning, driftsbesparelser og -optimering. Intet er helligt for en grundig gennemgang, der kan gavne branchens og virksomhedens overlevelse.
DTB har indgået aftalerne med Aspire, Deloitte og Theilbjørn & Juul. Samtlige konsulenthuse stiller med personer, der har et indgående kendskab til branchens arbejdsvilkår. Hos sidstnævnte er det eksempelvis tidligere koncernchef for IC Companys og medlem af DTB's bestyrelse, Henrik Theilbjørn. Firmaerne og de involverede eksperter præsenteres i det udsendte materiale, hvor også forskellige rådgivnings- og analysepakker beskrives.
Yderligere oplysninger vedr. krisepakken kan fås hos foreningens udviklingsdirektør, Kasper Eis på tlf. 22 22 04 00 eller mail: ke@textile.dk.
Link til krisepakken samlet.
Illustration: Vladimir Ceresnak |