... i Valby, hvor i øvrigt andre modefirmaer som Bjørkvin og Hugin & Mugin har til huse.
Campagner har en fortid som salgschef hos IC Companys, Tommy Hilfiger og senest Freoli & Lysgaard. Han har foreløbigt fået hjælp af 4 medarbejdere: Kenneth Poulsen, der kommer fra Blue Blood/Folk, Maria Korsholm fra Miss Sixty og PR-arbejde, Tanja Thomsen fra Freoli & Lysgaard og Marianne Theresa Christensen fra Killah. Deres umiddelbare markedsdebut er nært forestående - i næste uge på en 126 kvm. stor stand på Terminal 2 under modeugen.
Omkring 30 danske kunder har dog fået en forsmag på herlighederne, da de besøgte den hollandske stand under Bread & Butter, fortæller Palle Campagner, der har store forhåbninger til fremtiden. "Den hollandske detailhandel valgte os i 2009 som bedst performende, og det senest tilkomne mærke, Dept Denim Department, fik i første hug 200 kunder i Holland", siger han.
Etableringen af et dansk datterselskab er udtryk for en ny markedsstrategi fra hollandsk side. De til nu 17 servicerede markeder er betjent via agenter, men fremadrettet og med Danmark og USA som de første skal markedsbearbejdningen ske via egne selskaber.
 Dept/JCRags-team (fv): Maria, Palle, Kenneth, Marianne og Tanja
|